Gå til indhold

YDELSER - www.vivalunge.com

Spring menu
Spring menu
Udekørende fysioterapeut
Individualiseret lungefysioterapi
For at gøre det nemt og fleksibelt for dig, også i en tid med stigende transportudgifter, kommer jeg hjem til dig og udfører behandlingen i trygge rammer
Sammen skaber vi det rette forløb
Til vores første møde må du gerne medbringe oplysninger om din sygdom. Det er især relevant, hvis du har fået lavet undersøgelser af din lungefunktion eller din fysiske form.
Fortæl også gerne om andre vigtige sygdomme, især hvis du har problemer med hjerte eller kredsløb, diabetes eller svær overvægt.
De oplysninger hjælper mig med at tilpasse et træningsprogram, der passer bedst til dig.
Kontakt>
Formålet
Formålet med lungefysioterapi er at hjælpe dig med at få det bedre, hvis du har haft eller har problemer med vejrtrækningen, f.eks. efter en akut sygdom, vedvarende åndedrætsbesvær eller en kronisk tilstand, der bliver værre over tid.
Samtidig får du redskaber til at håndtere din sygdom med fysioterapi, så du kan bevare en god livskvalitet.

Tilbud
Ved første møde tager vi en snak om dine udfordringer og dit funktionsniveau. Sammen afklarer vi dit behov for rehabilitering og lægger en plan, der passer til dig.
Der vurderes behovet for respiratorisk rehabilitering ud fra en helhedsorienteret tilgang og evidensbaseret praksis, hvor jeg ser på både sygdommen og din livssituation. Behandlingen bygger på den nyeste viden og tager udgangspunkt i dine egne ressourcer og muligheder.

Forløb
Når vi har afklaret dit behov, går vi videre med et forløb, der er tilpasset dig. Du får øvelser, der styrker din vejrtræknings muskulatur, og ved behov viser jeg teknikker, som kan hjælpe dig med at få slim op.
Vi arbejder også med konditionstræning, som passer til dit niveau. Hvis du har andre sygdomme, tager vi hensyn til dem i din træning.
Du får vejledning i vejrtrækning og dit behov for ilt, og jeg kan hjælpe dig med at anskaffe en pulsmåler.
Undervejs tilpasser vi altid træningen, så den følger din udvikling og dine behov.
Jeg tilbyder fleksible tider, så behandlingen kan tilpasses din hverdag.
For mange er det dog en fordel at få lungebehandling og træning om morgenen. Kroppen er ofte mere modtagelig, og behandlingen kan hjælpe med at løsne slim, forbedre vejrtrækningen og give en bedre start på dagen.
Morgenbehandling kan derfor bidrage til øget velvære og lettere vejrtrækning resten af dagen.
Hvis du også har andre udfordringer
Hvis du har andre gener, som for eksempel smerter i lænden, tager vi selvfølgelig hensyn til det og tilpasser din vejrtrækningstræning derefter.

Priser
En behandling varer typisk 45–60 minutter og koster 850 kr. Der opkræves desuden transportgebyr på 5 kr. pr. km. Betaling foregår udelukkende via MobilePay.
I nogle tilfælde kan behandlingen være billigere, hvis du har en aftale med dit forsikringsselskab.
Created with WebSite X5
Din besked
Tilbage til indhold